Hop til hovedindholdet

Autismenord logo

Seminar 2025


Dato og tid

Lørdag d. 4. oktober 2025 kl. 08:30 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 20. september 2025 kl. 12:00

Sted

Idrætscenter Vendsyssel, stadionvej 17, 9760 Vrå Idrætscenter Vendsyssel
stadionvej 17
9760 Vrå

Seminar 2025


Arrangementsbeskrivelse

AutismeNord inviterer igen i år til en hel dag, med inspirerende oplæg,

lækker mad og underholdning.

 

Program for dagen:

Kl. 08.30-9.30: Velkomst / morgenmad.

Forperson Camilla Abel byder velkommen

Kl. 9.30-12.30: Oplæg v/ Morten Gantzler Oschlag.

Inkl. kort pause undervejs.

Autisme og selvforståelse hos børn- og unge

Med fokus på den voksnes rolle. Som fagperson og/eller som pårørende.

Et barn eller et ungt menneske med autisme er ofte omdrejningspunkt for en større personkreds.

 

Jeg skal hilse og sige fra mange unge hovedpersoner, jeg har snakket med, at det godt kan være ret forvirrende at være omgivet af så mange mennesker og så mange meninger.  

  

Forældre, søskende, andre pårørende, venner, bekendt samt ikke mindst fagpersoner med forskellige baggrunde og erfaringer. 

 

Pædagoger, lærere, psykologer, pædagogiske assistenter, læger, sygeplejersker, ergoterapeuter m.m.

 

I mit arbejde med både fagfolk og pårørende de sidste 15 år, er jeg blevet opmærksom på betydningen af alle de fortællinger og forestillinger, man slæber rundt på. Både som fagperson og som far-person. Jeg selv er nemlig begge dele.

 

  • Fortællinger og forestillinger om det gode børne- og ungdomsliv, opdragelse, pædagogik, trivsel, lykke, læring, godt og skidt, skærmtid, grænser.
  • Fortællinger og forestillinger om hvornår nok er nok samt om hvornår man måske lige skal se tiden an.    
  • Fortællinger og forestillinger som i den grad kan blive tryktestet i mødet- og i arbejdet med børn- og unge med autisme.
  •  

Jeg plejer at påstå, at autisme først for alvor opstår og potentielt bliver en udfordring, i grænsefladen mellem det autistiske barn- eller unge menneske og omverdenen. Når andre møder barnet/den unge og undres, tolker og handler.

 

Nogle gange stirrer man, som fagperson eller som pårørende ind i en virkelighed og en adfærd, man simpelthen ikke forstår. Og lige præcis der, inden man griber ud efter den bedst mulige forklaring, er det en meget god idé at være bevidst om, alt det man selv er rundet af, som (med) menneske.   

 

Ens respons kan nemlig have vidtrækkende konsekvenser for den egen fortælling barnet eller- den unge helt sikkert er i fuld gang med at digte om sig selv. 

 

Jeg kommer til at medbringe et bredt udvalg af professionelle og personlige cases, som vi skal gennemgå i løbet af vores formiddag sammen.  Cases hentet fra episoder med børn- og unge med autisme, hvor jeg selv og andre har tænkt: ”Hvad i alverden foregår der lige her?” Cases hvor vi delvist har måtte vende blikke mod os selv, for at finde svaret.

 

Jeg vil gerne opfordre alle kursister til at gøre det samme, som forberedelse til kurset.

 

Medbring gerne den sunde undren samt, hvis muligt, en eller to cases, hvor egne fortællinger, forestillinger og måske også egen faglighed og tålmodighed er blevet tryktestet i mødet med spørgsmålet: ”Hvad i alverden foregår der lige her?”

 

Så kigger vi på det, sammen og prøve at finde frem til det bedste bud på et svar. 

Jeg glæder mig.    

 

Om mig. 

50 år. Kandidat i pædagogik og kommunikation, lærer, pædagogisk-psykologisk konsulent, VISO-specialist og Autismeplusfar. 

Jeg arbejdet med professionelt med autisme og kombinationsproblematikker de sidste 15 år. Her har jeg især haft et stort fokus på stærkt nedsat kravkapacitet samt langvarig ufrivilligt skolefravær hos børn- og unge med autisme. I snart 11 år har jeg været tilknyttet Søstjerneskolen på Østerbro i København, hvor jeg har arbejdet med undervisning og behandling af målgruppen. De seneste 5 år har jeg, stort set udelukkende, fungeret som skolens VISO-specialist i et udbud for Social- og Boligstyrelsen. 

Privat er jeg far til to unge voksne med autisme og ADHD, som begge har haft perioder, hvor deres kravkapacitet har været stærkt nedsat. Jeg er gift med en kvinde (børnenes mor) der har autisme og jeg har selv diagnoserne autisme og ADHD. Så hjemme hos os har vi ”fuld plade på diagnoser”

Jeg har desuden, siden 2017 drevet bloggen Autismeplusfar og tager, når tiden og overskuddet tillader det, ud og underviser og superviserer fagprofessionelle og pårørende og folk på spektret samt holder foredrag m.m.

 

 Kl. 12.30-13.30: Frokost 

Du kan i løbet af dagen møde SpektrumShop.

Som har et fint udvalg med fra deres autismevenlige webshop.

Kl. 13.30-17.15 Oplæg v/ Christina Sommer:   

Inkl. kaffe/kage pause undervejs.

‘Den vigtige, men til tider svære kommunikation, mellem børn/unge på autismespektret, og forældre og fagfolk’ 

Hvordan forstår vi vores forskellige kommunikationsstile, og hvordan kommer vi på samme spor. Med udgangspunkt i dobbelt empatiproblematikken, stiller Christina skarpt på vores forståelse af hinanden og på hvordan vi kommunikerer og bliver bedre til både at forstå hinanden og kommunikere sammen. 

 

Der vil også være tid til at reflektere sammen i mindre grupper og fælles i plenum.

 

Christina er en af de førende specialister indenfor autismeområdet i Danmark, og er specialiseret i følgende områder; Børne/unge samtaler, forældrerådgivning, følgetilstande som, angst, spiseforstyrrelser, selvskade og belastningsreaktioner. Christina har arbejdet som psykologisk og pædagogisk konsulent siden 2006. Hun er uddannet fra Roskilde universitetscenter med en Bachelorgrad i Socialvidenskab og en videre overbygning på Psykologi, med afsluttede fag indenfor personligheds-, udviklings- og kunstpsykologi. Sidenhen har Christina efteruddannet sig er DISCO certificeret på Lorna Wing Centret, Det Nationale Autismeinstitut i England. Fra 2009-2019 har Christina været tilknyttet konsulent i Psykologisk Ressource Center.

Christina har et tæt samarbejde med psykiatrien, kommunale og private bosteder, (Special)skoleområdet, behandlingsskoler og kommuner rundt om i hele landet.

Christina har endvidere stor erfaring med at undervise, holde foredrag for og supervision af fagfolk, og har igennem en årrække samarbejdet med Landsforeningen Autisme, hvor hun har fungeret som kursusleder på kurser om: ’Angst og Autisme’, ’Spiseforstyrrelser og Autisme’ og Piger og Autisme’.

Christina Sommer medvirkede desuden i TV-Dokumentaren ’De skjulte talenter’, som en ud af to eksperter i serien.

 

Kl. 17.15-18.00: Pause. 

Kl. 18.00: Festmiddag og underholdning af Mentalist Karsten Sørensen.

Middagen består af buffet. 

 

 

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Autismenord
Kirstine

Tlf: +45 41400558
info@autismenord.dk

Kontaktinformation til arrangør

Autismenord
Kirstine

Tlf: +45 41400558
info@autismenord.dk