Hop til hovedindholdet

Autismenord logo

JEG HAR AUTISME! OG HVA' SÅ? Foredrag ved tidligere landsholdspiller i håndbold Lars Rasmussen


Dato og tid

Onsdag d. 25. august 2021 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 25. august 2021 kl. 18:00

Sted

Brønderslev Hallerne, Knudsgade 15, 9700 Brønderslev Brønderslev Hallerne
Knudsgade 15
9700 Brønderslev

JEG HAR AUTISME! OG HVA' SÅ? Foredrag ved tidligere landsholdspiller i håndbold Lars Rasmussen


Arrangementsbeskrivelse

EG HAR AUTISME! OG HVA' SÅ?
Oplev Lars Rasmussen helt tæt på, når han holder foredrag om sit liv med Autisme og den betydning det har haft for ham på godt og ondt.
Tidligere landsholdsspiller mistede ofte temperamentet både som spiller og træner: Lars M. Rasmussen fortæller nu den rigtige historie bag “What the fuck is going on?!”

Efter flere år som først landsholdsspiller og senere træner for KIF Kolding og Europas største kvindeklub i Ungarn, Siofok KC, lagde Lars M. Rasmussen håndbolden på hylden. I dag er han klar med et meget ærligt foredrag, der tager afsæt i Lars’egen og meget personlige historie ift. han først fik diagnosen Autisme og Adhd som voksen.

Mange kender det famøse klip fra omklædningsrummet, hvor Lars efter en vigtig kamp bogstaveligt talt giver sit hold, ungarske Siofok KC, en verbal skideballe. Klippet har alene på YouTube haft mere end 498.493 visninger.
Lars har af flere i håndbold miljøet været kendt som en ambitiøs træner med meget temperament. Efter en del selvransagning og samtaler med folk omkring ham, og ikke mindst tidligere landstræner Ulrik Wilbek og BS Christiansen, samt et ultimatum af sin kæreste Chanette, fik Lars øjnene op for, at der måske lå noget bag hans voldsomme udbrud på og udenfor banen når nogen brød hans mønstre. Lars kom derefter i udredning hos en psykriater og efter meget kort tid viste det sig, at Lars led af Autisme og adhd.

I sit meget ærlige og inspirerende foredrag går Lars helt tæt på sin transformation som menneske fra barndommen til han fik sin diagnose som voksen i 2015. Lars fortæller hvordan han næsten mistede alt inklusive sig selv frem mod 2015. Lars fortæller åbenhjertigt om den betydning det har haft for ham og hans nærmeste på godt og ondt, hvordan det er at gå rundt og frygte, at man mister kontrollen på et splitsekund grundet sin diagnose

I sidste ende har denne udredning betydet, at Lars i dag står stærkere end nogensinde, både som menneske men også ift. sin karriere.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >